Nye vinduer i Kolding — energiklassen og priserne pr. materiale
Den præcise energiklasseskala fra A til F, hvad klassen måler, og hvorfor sprosser kan koste mærkningen — for boliger i Kolding.

Nye vinduer i Kolding koster 3.950-15.000 kr. pr. stk. inkl. montering: plast 3.950-7.400 kr., massivt træ 5.450-8.900 kr. og træ/alu 6.450-12.000 kr. Energiklassen går fra A til F, og kun klasse A — altså Eref på 0 kWh/m² pr. år eller højere — opfylder kravet i en helårsbolig. Priserne er vejledende markedsdata; få 3 gratis tilbud med energiklassen oplyst pr. produkt.
Hvad koster nye vinduer i Kolding?
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Nyt vindue inkl. montering, standardmål | 3.950-15.000 kr. pr. stk. |
| Plast/PVC-vindue inkl. montering | 3.950-7.400 kr. pr. stk. |
| Trævindue inkl. montering | 5.450-8.900 kr. pr. stk. |
| Træ/alu-vindue inkl. montering | 6.450-12.000 kr. pr. stk. |
Kolding ligger i Region Syddanmark lidt under landsgennemsnittet for arbejdsløn, og tabellen er justeret for både region og bystørrelse. Vinduet selv er en fabriksvare til samme pris i hele landet; geografien flytter monteringsandelen af de fire priser.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af antal vinduer, mål, materiale, glastype og adgangsforhold.
Markedsdata fra danske vinduesproducenter og montører, 2026 · Opdateret august 2026
Nye vinduer i Kolding koster 3.950-15.000 kr. pr. stk. inklusive montering. Fordelt på materiale ligger plast på 3.950-7.400 kr., massivt træ på 5.450-8.900 kr. og træ/alu på 6.450-12.000 kr. Priserne er vejledende og bygger på markedsdata fra danske vinduesproducenter og montører.
Det tal, der afgør om et vindue overhovedet må sættes i en helårsbolig, står sjældent i tilbuddet. Det hedder energiklassen, den går fra A til F, og kun A opfylder kravet.
Denne side forklarer skalaen, hvad de enkelte klasser dækker, og hvordan du kontrollerer, hvad du får leveret.
Energiklasserne A til F — den præcise skala
Energimærkningsordningen for facadevinduer blev indført 1. februar 2011 og administreres af VinduesIndustrien efter aftale med Energistyrelsen. Det er en frivillig mærkningsordning, men skalaen bygger på det tal, bygningsreglementet stiller krav til.
Grundlaget er referencevinduets energitilskud, Eref, opgjort i kWh/m² pr. år og afrundet til heltal, inden det klassificeres. Klasserne er:
Energiklasse A er mindstekravet til helårsbeboelse — både ved nybyggeri og ved vinduesudskiftning. Energiklasse B eller dårligere kan som hovedregel kun anvendes til sommerhuse og lignende, hvor kravet i stedet er en U-værdi på højst 1,8 W/m²K for det specifikke vindue.
Klasse C og lavere er kun lovligt i byggeri, der ikke er omfattet af bygningsreglementet — altså udhuse, garager og carporte.

Hvad klassen måler — og hvad den ikke gør
Eref beregnes som Eref = 196,4 × gw − 90,36 × Uw, hvor Uw er hele vinduets U-værdi og gw hele vinduets solenergitransmittans. Formlen lægger solindfaldet til og trækker varmetabet fra, så et højere tal er bedre.
Tre ting er værd at forstå ved den:
- Klassen gælder et referencevindue, ikke dit. Referencevinduet er defineret som et en-fløjet vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 × 1,48 m med produktsystemets standardrude. Dit eget vindue kan have anden størrelse og anden glasandel.
- Klassen gælder et produktsystem, ikke en producent. Hvert produktsystem skal have sin egen mærkning, så "firmaet er A-mærket" siger ingenting.
- Glasandelen tæller med. gw er rudens g-værdi ganget med glasarealet delt med vinduets samlede areal. En slank ramme giver mere glas og dermed højere gw ved samme rude — og det er en af grundene til, at træ kan slå en bredere plastprofil på klassen med samme glas.
Bed derfor om energiklassen og Eref-tallet for det produktsystem, du får tilbudt, og ikke for producentens bedste.
Hvad koster det hos dig i Kolding?
Tallene på siden er vejledende. Tre tilbud på præcis din opgave er den eneste måde at se, hvor prisen ligger for Kolding — og de koster ingenting.
Sprosser og opdeling påvirker mærkningen
Der er en detalje i ordningen, som overrasker mange: i produktsystemer, der energimærkes efter bestemmelserne, er gennemgående sprosser ikke tilladt.
Undtagelsen er, hvor sprossen er nødvendig af hensyn til bæreevnen eller som nødvendig adskillelse mellem to rudetyper. Ellers skal en sprosseopdeling laves som påsatte sprosser eller som sprosser i hulrummet mellem glassene, hvis vinduet skal beholde sin mærkning.
Konsekvensen for dig er praktisk. Vil du have et opdelt udtryk, så spørg konkret, hvordan sprossen udføres, og om energiklassen holder med den. En gennemgående sprosse er en kuldebro gennem hele ruden, og den koster både på Eref og på mærkningen.
Bemærk desuden, at der findes standardsprosser klassificeret efter linjetab — lavenergisprosse og energisprosse — og at psi-værdien, altså linjetabet pr. side, indgår i beregningen. Bed om at få sprossetypen skrevet ud, hvis udtrykket betyder noget for dig.
Energimærkningscertifikatet: hvad der står på det
Mærkningen dokumenteres i et energimærkningscertifikat med et registreringsnummer, og du kan bede om det. Certifikatet oplyser fem sæt tal, som tilsammen gør en påstået energiklasse efterprøvelig.
For standardruden: center-U-værdien Ug, solenergitransmittansen gg, lystransmittansen LT, og afstandsprofilets ækvivalente varmeledningsevne.
For referencevinduet: Eref, vinduets U-værdi Uw, vinduets solenergitransmittans gw, og glasandelen Ff — altså glasarealet delt med vinduets samlede areal.
For standardsprossen: bredden og psi-værdien, altså linjetabet pr. side, samt om der er tale om en lavenergisprosse eller en energisprosse.
Dertil kommer virksomhed, CVR-nummer, produktsystem og materialegruppe.
Ordningen kontrolleres udefra: virksomheden skal én gang årligt give kontrolorganet uhindret adgang til produktionsstedet, hvor rudedata på certifikatet holdes op mod dokumentationen, og hvor virksomheden på stedet skal lave en energiberegning for referencevinduet. Resultatet skal stemme med testrapporten fra det notificerede organ inden for ±0,05. Registreres der ingen afvigelser, kan certifikatet fornyes for ét år.
Det praktiske råd er derfor kort: bed om certifikatets registreringsnummer og om Eref, Uw, gw og Ff. Får du kun et bogstav, har du ikke fået den oplysning, ordningen er bygget til at give.
Materialevalget og hvad de tre priser dækker
Alle fire tal i tabellen er inklusive montering, og det er værd at holde fast i, når du sammenligner med et tilbud, der opdeler vinduet og arbejdet.
Plast (PVC) på 3.950-7.400 kr. er billigst og kræver ingen overfladebehandling. Profilen er bredest, så glasandelen — og dermed gw — er lavest ved samme karmmål. Farven kan ikke ændres senere.
Massivt træ på 5.450-8.900 kr. har den slankeste ramme og den højeste glasandel, og det kan males om. Nye fabrikslakerede trævinduer males første gang, når de er fem til ti år gamle, derefter hvert femte til ottende år.
Træ/alu på 6.450-12.000 kr. har træ indvendigt og aluminium udvendigt, så det udvendige vedligehold i praksis bortfalder. Merprisen mod massivt træ er 800-2.500 kr. pr. vindue.
Sammenlign de tre på siden om plastvinduer, trævinduer og træ/alu-vinduer.
Hvad påvirker prisen på nye vinduer i Kolding?
Fem forhold ud over materialet:
- Målet. Standardmål er lagervare. Specialmål er ordreproduktion med et tillæg på typisk 15-30 %.
- Glasset. Trelagsruder, lydglas og solafskærmende glas koster mere, men klassen afgøres af den samlede balance og ikke af antallet af lag.
- Oplukstypen. Et fast vindue er billigst; et dreje-kip typisk 800-2.000 kr. dyrere i samme mål. Faste vinduer kan ikke være redningsåbning.
- Opdelingen. Sprosser koster ekstra og kan påvirke mærkningen, som afsnittet ovenfor forklarer.
- Adgangen. Vinduer over stueplan kræver stillads, som er en fast udgift uafhængigt af antallet.
Er projektet en udskiftning i uændrede huller, er det en anden opgave med sin egen prisstruktur — se priser på udskiftning af vinduer i Kolding.
Fra klasse til kroner: hvad forskellen reelt betyder
Springet fra klasse B til klasse A er 17 kWh/m² pr. år på referencevinduet. Det er værd at oversætte, før man betaler for det.
Tallet gælder pr. kvadratmeter vinduesareal, ikke pr. vindue og ikke pr. hus. Har boligen 20 m² vinduer mod det fri, svarer 17 kWh/m² til omkring 340 kWh om året — og hvad det koster, afhænger af, om huset varmes med fjernvarme, varmepumpe eller gas.
Det er derfor, ingen kan opgive besparelsen i kroner uden at kende fire ting: vinduesarealet i m², U-værdien på det, der sidder nu, opvarmningsformen, og hvordan vinduerne er orienteret. Et vindue mod syd bidrager positivt om vinteren, fordi Eref lægger solindfaldet til; et mod nord taber kun.
Bed derfor om Eref for både det tilbudte vindue og — hvis det er en udskiftning — et skøn på det, der sidder. Med de to tal og dit vinduesareal kan du selv regne, og regnestykket kan efterprøves. Et firma, der opgiver en besparelse i kroner uden at have spurgt om de fire ting, har regnet på et gennemsnitshus.
Sådan vælger du vinduesfirmaet i Kolding
Fire ting er værd at kontrollere, før du skriver under:
- Energimærkningen. Bed om Eref-tallet og energiklassen for det tilbudte produkt, ikke for producentens sortiment. Energimærkningsordningen for facadevinduer administreres af Vinduesindustrien og DVV.
- Hvad garantien dækker. Der er to garantier: en på selve vinduet fra producenten og en på montagen fra montøren. De er sjældent lige lange, og montagen giver de fleste skader.
- Byg Garanti. Er firmaet medlem, findes der en ankemulighed, hvis arbejdet svigter.
- To referencer fra samme hustype. Bed om adresser på huse af samme alder og byggemåde, og ring til dem.
Aftal betaling i rater efter stadier frem for en stor forudbetaling, og hold en slutrate tilbage.
Hvad koster det hos dig i Kolding?
Tallene på siden er vejledende. Tre tilbud på præcis din opgave er den eneste måde at se, hvor prisen ligger for Kolding — og de koster ingenting.
Boligmassen i Kolding og hvad der typisk vælges
Kolding har 62.444 indbyggere og dækker postnummer 6000. Boligmassen spænder fra et ældre, muret bykerneområde til store parcelhus- og rækkehusområder fra efterkrigstiden og nyere byggeri i udkanten.
I parcelhuse og rækkehuse vælges der oftest plast eller træ/alu, fordi vedligeholdet vejer tungest, og fordi facadens udtryk sjældent er reguleret. Her er energiklassen den bindende betingelse frem for udtrykket.
I den ældre, murede boligmasse er udtrykket oftere bundet af en bevarende lokalplan, og massivt træ med påsatte sprosser er da som regel den løsning, der både opfylder klassen og bestemmelserne.
I etageejendomme er facadens vinduer fælles ejendom efter foreningens vedtægter, og beslutningen ligger derfor i foreningen frem for hos den enkelte ejer.
Skal boligen også have ny hoveddør eller terrassedør, hører de i samme opgave — bemærk dog, at en dør måles på en U-værdi frem for en energibalance. Se priser på døre i Kolding.
Energikravet i bygningsreglementet
Energikravet ved udskiftning er en grænse med et tal, ikke en anbefaling. bygningsreglementet kræver, at referencevinduets energibalance mindst er 0 kWh/m² pr. år, og balancen regnes som Eref = 196,4 × gw − 90,36 × Uw. Nul er grænsen for energiklasse A.
Klasse A er mindstekravet i en helårsbolig, ved nybyggeri såvel som ved udskiftning, og reglementet gør det gældende uanset rentabilitet. Klasse B og derunder hører til sommerhuse og uopvarmede rum, hvor grænsen i stedet er en U-værdi på højst 1,8 W/m²K.
Bemærk retningen i formlen: solindfaldet lægges til, varmetabet trækkes fra, så et højere Eref er bedre. Det er også derfor, tre glaslag ikke automatisk slår to — trelagsruden taber mindre varme, men slipper også mindre sol ind. Spørg efter produktets eget Eref-tal.
Håndværkerfradrag på arbejdslønnen
Der er et fradrag at hente, men kun på den ene halvdel af regningen.
Omfattet: arbejdslønnen ved udskiftning af vinduer, yderdøre og terrassedøre, samt ruder og forsatsvinduer.
Ikke omfattet: materialer. Vinduet selv, ruden og beslagene tæller ikke med.
Grænsen: 9.000 kr. pr. person i husstanden i 2026 — altså 18.000 kr. i en husstand med to voksne, og de kan bruges på samme regning. Betingelserne står i reglerne for håndværkerfradrag.
Fordi materialerne er den største del af et vinduesprojekt, er fradragets værdi begrænset — men det er gratis at få, hvis blot arbejdslønnen står som selvstændig post på fakturaen. Uden den opdeling kan det ikke dokumenteres.

Regler og byggesag i Kolding Kommune
Skiftes vinduer i uændret hulmål, uden at facadens udtryk ændres, kræver det normalt ikke byggetilladelse i Kolding Kommune. Ændres hullet, rudeopdelingen eller farven mærkbart, skal kommunen se projektet, og ansøgningen indsendes via Byg og Miljø.
Bevaringsbestemmelserne overses oftest. En bevarende lokalplan, en bevarende byplanvedtægt, en tinglyst bevaringsdeklaration eller en udpegning i kommuneplanen kan stille krav til materiale, profil, opdeling og farve, og kravene gælder, uanset om hullet er uændret.
Etableres der en ny åbning, eller tages tagetagen i brug til beboelse, vokser etagearealet, og der skal søges. Ansøgningen indgives digitalt gennem Byg og Miljø.
Den anden vej findes også. Efter § 278 er fredede bygninger undtaget fra energibestemmelserne i §§ 274-282, når overholdelsen ville stride mod bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier. Samme undtagelse gælder bevaringsværdige bygninger omfattet af en bevarende byplanvedtægt, en bevarende lokalplan, en tinglyst bevaringsdeklaration eller en udpegning i kommuneplanen. Energiklasse A er altså ikke absolut — men undtagelsen skal begrundes i det konkrete grundlag.
Slå adressen op i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, før du bestiller vinduer.
Tidsplan og levering
Regn baglæns fra montagedagen, for det er leveringen, der bestemmer datoen.
Er vinduerne standardmål i plast, kan de være lagervare med to til fire ugers leveringstid. Er der specialmål, sprosser, farvet profil eller træ/alu i spil, er der tale om ordreproduktion, og så ligger leveringen typisk seks til tolv uger ude. Stilladset skal bestilles efter vinduerne, ikke før.
Montagen selv er kort: to til fire timer pr. vindue, hvilket bliver tre til fem vinduer om dagen. Et hus med et dusin vinduer er tre til fire arbejdsdage plus stilladsdage.
Den aftale, der oftest glemmes, er hvor mange huller der må være åbne samtidig. Ét til to er normalt, og det bør stå i tilbuddet frem for at afgøres på dagen.
Hvad du selv skal have ordnet først
Tre lag forberedelse, i den rækkefølge de bliver relevante.
Ugen før: find en plads til vinduerne, hvis de leveres før montagen, og få afklaret, hvem der afmonterer alarmsensorer og kabler i karmene. Beslut samtidig, om lysningerne skal males, og af hvem — det er en malerpost, ikke en montørpost.
Dagen før: gardiner, persienner og stænger ned, karmbeslag af, møbler ud fra facadevæggen, og gulve og inventar afdækket. Regn med murstøv i hele rummet, ikke kun ved vinduet.
Udenfor, inden stilladset kommer: ryd krukker, cykler og havemøbler væk, beskær bede og buske langs facaden, og sørg for kørefast adgang til container og lastbil.
Bor du i nabobyerne, gælder samme prisniveau i Fredericia og Vejle.
Har du spørgsmål?
Der kommer ingen regning fra os. Du udfylder én beskrivelse af opgaven, og op til tre firmaer regner på den og kontakter dig. Beslutningen er din hele vejen, også efter tilbuddene ligger på bordet. Vi er formidler mellem dig og håndværkerne og laver ikke selv arbejdet.
Op til tre firmaer med dækning i Kolding-området tager kontakt. Hvor hurtigt de gør det, afhænger af den enkelte virksomheds travlhed — det kan vi ikke love på deres vegne. Det eneste, du har sagt ja til, er at høre fra dem. Der opstår ingen aftale, før du selv underskriver hos et af dem — og du kan bede om opmåling hos alle tre, inden du beslutter dig.
Et nyt vindue inklusive montering koster 3.950-15.000 kr. pr. stk. i Kolding. Fordelt på materiale ligger plast på 3.950-7.400 kr., massivt træ på 5.450-8.900 kr. og træ/alu på 6.450-12.000 kr. Alle fire tal er med montering. Tallene er vejledende markedsdata og ikke et tilbud.
At referencevinduets energitilskud, Eref, er 0 kWh/m² pr. år eller højere. Klasse B dækker −17 til under 0, klasse C fra −33 til under −17, og skalaen går til F under −60. Energiklasse A er mindstekravet til helårsbeboelse ved både nybyggeri og udskiftning; klasse B og derunder kan som hovedregel kun bruges til sommerhuse, hvor kravet i stedet er Uw højst 1,8 W/m²K.
Ja, men ikke med gennemgående sprosser. I produktsystemer, der energimærkes, er gennemgående sprosser ikke tilladt, medmindre de er nødvendige af bæreevnehensyn eller som adskillelse mellem to rudetyper. En gennemgående sprosse er en kuldebro gennem hele ruden. Vil du have et opdelt udtryk, spørg om påsatte sprosser eller sprosser i hulrummet, og få bekræftet, at klassen holder.
Klassen gælder et produktsystem og beregnes for et referencevindue: et en-fløjet vindue med oplukkelig ramme i standardstørrelsen 1,23 × 1,48 m med systemets standardrude. Hvert produktsystem skal have sin egen mærkning, så oplysningen om, at et firma er A-mærket, siger ingenting. Bed om energiklassen og Eref-tallet for netop det produktsystem, du får tilbudt.
Stadig i tvivl om prisen?
Tre håndværkere ser på din opgave og giver hver deres pris. Du vælger frit bagefter — eller lader være.