U-værdi forklaret | Hvad tallet betyder for varme og økonomi

Hvad måler U-værdien?

U-værdien angiver, hvor meget varme der strømmer gennem én kvadratmeter af en bygningsdel, når der er én grads temperaturforskel mellem inde og ude. Enheden er W/m²K — watt pr. kvadratmeter pr. kelvin. Reglen er enkel: Jo lavere U-værdi, jo bedre isolerer vinduet.

Et par holdepunkter gør skalaen konkret. Gammelt enkeltlagsglas ligger omkring 5 W/m²K. En klassisk termorude fra 1980'erne omkring 2,5-3. En moderne 2-lags energirude omkring 1,0-1,2 — og en 3-lags rude helt ned omkring 0,5-0,7. Et vindue fra før energiruderne lukker altså 3-5 gange så meget varme ud som et nyt. Det er den forskel, du betaler for hver eneste fyringsdag.

Rude eller helt vindue: Ug og Uw

Når du sammenligner vinduer, støder du på to tal, og forskellen er vigtig:

• Ug (g for glazing) er U-værdien for glasset alene — målt i rudens center, hvor isoleringen er bedst.
• Uw (w for window) er U-værdien for hele vinduet: glas, kant, karm og ramme vejet sammen.

Karm, ramme og rudens kantkonstruktion isolerer dårligere end glassets midte, så Uw er altid et højere (dårligere) tal end Ug. En rude med Ug 1,0 kan sidde i et vindue med Uw 1,3. Det er Uw, du skal bruge, når du sammenligner tilbud — og det er Uw, bygningsreglementets krav gælder for. Sælgere, der kun nævner glassets tal, sammenligner du med rette lidt skarpere. Flere begreber er forklaret i ordbogen.

Små vinduer med sprosser har i øvrigt relativt mere karm og kant pr. kvadratmeter og dermed højere Uw end store, enkle vinduer med samme glas — endnu en grund til, at tallet skal oplyses pr. vindue.

Kravene i bygningsreglementet

Bygningsreglementet (BR18) stiller to forskellige slags krav:

• Ved udskiftning af vinduer i eksisterende huse: Facadevinduer må højst have en U-værdi på 1,2 W/m²K. Det krav opfylder stort set alle nye vinduer på det danske marked.
• Ved nybyggeri: Her måles i stedet på energibalancen — et regnestykke, der ud over varmetabet medregner den solvarme, ruden lukker ind. Et vindue kan altså kompensere for sit varmetab ved at høste gratis solenergi.

Energibalance-tanken bruges også i VinduesIndustriens frivillige energimærkning, der inddeler vinduer i klasser, så de kan sammenlignes på tværs af producenter. Kig efter den — og efter DVV-mærket (Dansk Vindues Verifikation), som dokumenterer uafhængig kvalitetskontrol af selve produktionen.

Hvad betyder U-værdien i kroner?

Her er et vejledende regneeksempel. I et dansk klima svarer én enheds forskel i U-værdi groft regnet til ca. 90 kWh varmetab pr. m² vindue pr. år. For et hus med 20 m² vinduesareal ser regnestykket sådan ud:

*Ved varmepriser på 1-2,5 kr. pr. kWh afhængigt af varmekilde. Tallene er et forenklet regneeksempel — solindfald, verdenshjørner og skygge trækker i begge retninger — men størrelsesordenen holder: Springet fra gamle termoruder til nye vinduer kan spare flere tusinde kroner om året, mens springet fra 2-lags til 3-lags er mindre, men stadig mærkbart. Vores sammenligning af 2-lags og 3-lags vinduer går dybere i netop det valg.

Vil du undersøge tilskud til energiforbedringen, så tjek sparenergi.dk for aktuelle ordninger — regn aldrig en støtte ind, før du har set, at den findes.

U-værdiens makker: g-værdien

U-værdien fortæller kun den ene halvdel af energihistorien — hvor meget varme der slipper UD. Den anden halvdel er g-værdien (solvarmetransmittansen): hvor stor en andel af solens varme, ruden lukker IND. En rude med g-værdi 0,5 lukker halvdelen af solvarmen ind. Her er der en indbygget afvejning: De belægninger og ekstra glaslag, der sænker U-værdien, sænker som regel også g-værdien en smule. Det er derfor, energibalancen findes som begreb — og derfor det kan være rationelt at vælge forskelligt glas til forskellige facader: lav U-værdi hele vejen rundt, men gerne højere g-værdi mod syd, hvor solen leverer gratis varme i fyringssæsonen. Mod nord er g-værdien næsten ligegyldig; dér tæller kun U-værdien.

Komfort: det U-værdien også køber

Lav U-værdi handler ikke kun om varmeregningen. Indersiden af et velisolerende glas er varmere, og det mærkes tre steder: mindre kuldenedfald (den kolde luftstrøm ned langs glasset, der føles som træk), mindre kuldestråling (fornemmelsen af at sidde ved noget koldt), og mindre indvendig kondens, fordi glasoverfladen sjældnere kommer under dugpunktet. I praksis betyder det, at pladsen ved vinduet kan bruges hele vinteren — også i store glaspartier.

Komforten har i øvrigt sin egen økonomi: Mange skruer op for termostaten for at kompensere for kuldestråling fra kolde ruder — man fryser ved 21 grader, fordi glasset trækker varme fra kroppen. Med varmere glasoverflader opleves samme temperatur lunere, og i praksis kan rumtemperaturen ofte sænkes en grad uden tab af komfort. Hver grad lavere rumtemperatur sparer typisk omkring 5 % på varmeregningen — en besparelse, der kommer oven i selve varmetabsreduktionen.

Sådan bruger du tallet i praksis

Tre konkrete råd, når du skal købe nye vinduer eller termoruder:

• Kræv Uw pr. vinduestype i tilbuddet — ikke et generelt glastal. Kravet ved udskiftning er højst 1,2 W/m²K, og gode vinduer ligger under.
• Sammenlign tilbud på samme Uw. Et tilbud med Uw 0,9 og et med 1,2 er ikke samme vare, selv om vinduerne ligner hinanden på billedet.
• Se U-værdi og pris sammen. Et nyt vindue koster vejledende 4.000-12.000 kr. inkl. montering, baseret på markedsdata fra danske vinduesproducenter og montører — og forskellen mellem godt og bedre glas er ofte lille målt mod den samlede pris.

Når du er klar til konkrete tal for dit eget hus, kan du sammenligne 3 gratis og uforpligtende tilbud — og holde dem op mod prisguiden, så både U-værdier og priser er, hvor de skal være.