U-værdi — hvad betyder det?
U-værdien angiver, hvor meget varme der strømmer gennem en bygningsdel pr. kvadratmeter — jo lavere U-værdi, desto bedre isolerer vinduet.
Hvad er u-værdi?
U-værdien er det centrale tal, når man sammenligner vinduers isoleringsevne. Den måles i W/m²K og angiver, hvor mange watt varme der strømmer gennem én kvadratmeter af bygningsdelen, når temperaturforskellen mellem inde og ude er én grad. Jo lavere tal, desto mindre varmetab. For vinduer skelner man mellem flere U-værdier: Ug er glassets center-U-værdi, Uf er karmens og rammens, og Uw er hele vinduets samlede U-værdi, hvor også kuldebroen langs rudekanten regnes med. Det er Uw, der reelt fortæller, hvad vinduet præsterer — en rude med flot Ug kan sidde i en karm, der trækker helheden ned. Typiske niveauer: Et ældre vindue med termorude ligger omkring Uw 2,5-2,9, et moderne vindue med 2-lags energirude omkring 1,2-1,4, og et vindue med 3-lags rude omkring 0,8-1,1. Bygningsreglementet stiller ved udskiftning krav til vinduets energibalance, hvor U-værdien indgår sammen med g-værdien — det er altså ikke U-værdien alene, der afgør, om et vindue er lovligt. Bed altid om Uw for den konkrete størrelse, du køber, da små vinduer har relativt mere karm og dermed højere Uw.
Ug, Uf og Uw — tre tal, ét vindue
Producenter markedsfører gerne glassets center-U-værdi (Ug), fordi den er lavest, men glasset udgør kun en del af vinduet. Karm og ramme (Uf) isolerer typisk dårligere end moderne glas, og langs rudens kant sidder afstandsprofilet, som skaber en kuldebro (psi-værdien). Uw vejer det hele sammen for en standardstørrelse, normalt 1,23 × 1,48 meter. Sammenlign derfor altid vinduer på Uw i samme størrelse — og husk, at et lille vindue med samme opbygning har højere Uw end et stort, fordi karmandelen er større.
U-værdi og energibalance
U-værdien fortæller kun om varmetabet — ikke om det gratis solvarmetilskud, vinduet lukker ind. Derfor bruger bygningsreglementet energibalancen Eref, der kombinerer varmetabet (U-værdi) med solindfaldet (g-værdi) over et fyringssæsonår. Ved udskiftning af facadevinduer skal energibalancen være bedre end eller lig med -17 kWh/m² pr. år. To vinduer med samme U-værdi kan derfor have forskellig energibalance, hvis deres g-værdier er forskellige. Til nordvendte vinduer betyder lav U-værdi mest; mod syd kan et højere solindfald opveje lidt mere varmetab.
Har du spørgsmål?
Et moderne vindue med 3-lags energirude ligger typisk på Uw 0,8-1,1 W/m²K, og med 2-lags energirude på 1,2-1,4. Til sammenligning ligger ældre vinduer med termoruder på 2,5-2,9. Alt under cirka 1,0 regnes i dag for meget godt til danske forhold.
Ved udskiftning af vinduer stiller bygningsreglementet krav til energibalancen Eref — mindst -17 kWh/m² pr. år for facadevinduer — hvor både U-værdi og g-værdi indgår. Der findes altså ikke ét enkelt lovkrav til U-værdien alene for almindelige facadevinduer; det er helheden, der tæller.
Ug er U-værdien målt midt på glasset, mens Uw er hele vinduets U-værdi inklusive karm, ramme og kuldebroen ved rudekanten. Uw er altid højere end Ug og er det tal, der reelt beskriver vinduets isoleringsevne. Sammenlign aldrig ét vindues Ug med et andets Uw.
Fordi karm og ramme isolerer dårligere end moderne glas og udgør en større andel af et lille vindue. Samme vindueskonstruktion kan derfor have Uw 1,1 i standardstørrelse og mærkbart højere i et lille format. Producentens deklarerede Uw gælder normalt størrelsen 1,23 × 1,48 meter.
Ja. Ud over lavere varmeregning giver den lave U-værdi en varmere indvendig glasoverflade, hvilket fjerner kuldenedfald og trækfornemmelse ved vinduet og reducerer kondens. Det gør det behageligt at sidde tæt ved vinduet selv i frostvejr — ofte den forskel, folk bemærker først.
Stadig i tvivl om prisen?
Tre håndværkere ser på din opgave og giver hver deres pris. Du vælger frit bagefter — eller lader være.
Læs mere om u-værdi
U-værdi forklaret: Hvad tallet betyder for varme og økonomi
U-værdi er nøgletallet for, hvor meget varme et vindue slipper ud. Her får du en faglig forklaring på tallet, hvad det betyder i praksis, og hvordan det påvirker både komfort og økonomi ved nye vinduer.
21. august 20262-lags eller 3-lags vinduer: hvornår betaler tre lag sig?
2-lags eller 3-lags vinduer handler ikke kun om energiforbrug. Valget påvirker også komfort, kondens, støj og totaløkonomi. Her får du et konkret overblik med priser, U-værdi og praktiske tommelfingerregler.
21. august 2026
Trævinduer eller træ/alu | Materialevalg og totaløkonomi
Trævinduer eller træ/alu? Få en konkret sammenligning af pris, vedligehold, levetid og totaløkonomi. Se også, hvornår hvert valg giver bedst mening.
21. august 2026Har du brug for hjælp med u-værdi?
Få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra lokale håndværkere.
Få 3 gratis tilbud